Jeg sidder her en tirsdag aften og drikker mynte-te og spiser chokoladeovertrukne dyrekiks fra Kvickly. Havde egentlig planer om at skulle på café, men besluttede efterfølgende at blive hjemme, spare de 16 kr. på enten en kop te, eller en kop kaffe. Dermed fik jeg også sparet alle grinene, alt hyggen og al kulden. Det må jeg opleve (igen x 300) en anden dag. Mens jeg sidder her i min nye trekvartseng, med stearinlysene tændt, bordellampe tændt i vindueskarmen og duften af te i luften, tænker jeg over hvordan jeg får udlevet den lille, men store.... det gav ingen mening, men du ved hvad jeg mener.. drøm som jeg har. Som én, af de to faste læsere der er her på denne side, ved så er jeg utrolig glad for kaffe, te, chai... alt der er varmt og kan drikkes! Derfor har jeg i et stykke tid nu, haft den drøm om at starte min egen lille café op. Et lille hyggeligt sted, som ligger i en lille gade og som måske kun kendes af få. Et sted hvor du træder ind i varmen en kold vinterdag, og har brug for en varm kop. Et sted hvor selv de mest fancy kaffedrikke ikke koster mere end du har råd til. En studerende har råd til. Det skal være et sted hvor man kan sætte sig med sine tøser. Sine gutter. Sin mormor. Sin kæreste. Sig selv.
Et sted hvor smil er velset og du kun mødes af venlige smil fra caféens staf. Det skal være hjemmebag. Det skal være råvarer. Det skal være anderledes. Det skal være mit. Et sted hvor jeg føler at folk kan komme hen og sætte sig, få en sludder med dem de holder af, eller måske bare komme for at låne toilettet. Det skal laves med kærlighed, det skal laves af de mennesker jeg elsker og laves af det jeg elsker. Det skal være muffins, tærte, kager, småkager, boller, kiks, franskbrød. Det skal være simpelt og nemt, men anderledes nok til at folk en dag kommer igen, for at se smilet, lysene, varmen og de mennesker som holder af det samme som mig. Folk skal føle sig velkommen og føle at hvis de kommer så tit at jeg kan huske deres ansigter, vil JEG være interesseret i at snakke med dem, høre om deres liv, høre om deres problemer, høre om dem selv. De vil smile, grine, hygge og snakke. Det samme vil jeg. Det er dem. Det er mig. Det er min Café.