
.. er min goddamn fantastiske venner. Jeg har lige siddet sammen med mine fantastiske 3 tøser og min ene.. hobbit? på en dejlig hyggelig kaffe, kaldet klostertorvet, i et par timer. Disse aftener hvor jeg sidder i selskab med sådanne utrolige venner, gør at jeg kan stå op den næste dag. Hver og en af mine venner/veninder har en speciel egenskab der gør at jeg holder så meget af dem. Der er en jeg kan grine med (eller.. der er rimelig mange.. you get the point), en jeg kan græde med, en jeg kan fjolle med, en jeg kan tisse på offentlige steder med, en jeg kan disse andre folk med og jeg kunne bliver ved i ca. 63 1/2 år. På en eller anden måde tror jeg du har fattet den?
Jeg tænker tit tilbage og tænker over de svære situationer, de kedelige situationer og de helt fantastiske situationer jeg har været i sammen med mine venner. Når jeg tænker på det, slår det mig hvor heldig jeg har været med alle mine veninder/venner (fuck sys bjerre for at have snuppet de ord.. ginger). Jeg har aldrig oplevet en situation hvor jeg ikke har kunnet komme (haha) til en ven og sagt: "Ved du hvad? Jeg har sgu egentlig brug for dig lige nu"., uden de så ikke har været der for mig. Smidt alt de havde i hænderne for at bruge deres tid på sølle mig. Helt klart har man da problemer i venskaberne, men så længe man er villig til at løse det for at bevise det virkelig er et venskab. For mig behøver et venskab ikke at have stået på i måneder eller år, men måske bare et par dage hvor man for første gang man møder hinanden kan mærke, der er fandeme noget specielt ved denne person.
Jeg får altid at vide af min far, Flemming: "Hvorfor er det nødvendigt for dig at du skal på café hver aften, når du ser dem i skolen dagen efter?". For det første.. Det er ikke alle mine vinder/venner (ARGH SYS!) som går på min skole.. For det andet tager jeg det som en selvfølge at skulle ses med dem udenfor skolen, udenfor weekenderne og udenfor bodegaen en lørdag nat. Det er dyrebar tid jeg tilbringer med dem og det er tid jeg hellere vil investere i, end at skulle sidde her hjemme en tirsdag og tænke over hvorfor der ikke bliver sendt sex and the city mere (hvad er det for noget pis?). Selvom det varer en time, et kvarter, 4 minutter og 33 sekunder, betyder det stadig meget for mig at få den kontakt og det nærvær som de viser overfor mig.
God i love you guys.. Jeg håber aldrig i forsvinder og hvis i gør.. så hils lige og sige hej til min negativitet. Night time
